2009-06-02: Birgit Ewertz bisættes torsdag d. 4. juni

Det er med stor beklagelse at jeg har modtaget meddelelsen om at Birgit Ewertz er afgået ved døden.

Birgit har fra Selvforsvarsklubben Hatamotos start været en af de personer som aktivt har deltaget i klubbens træning, bestyrelsesarbejde og forbundets aktiviteter indenfor jujitsu. Hendes store energi har været en klar inspiration og et stort aktiv i vores daglige træning. Birgit kom og var med også de sidste par, hvor tempoet dog kom ned uden at det kunne mærkes på hendes engagement og interesse for klubben, unge og ældre medlemmer.

Vi skylder Birgit tak for hendes indsats gennem årene. Hun var klubbens hjerte - og den røde tråd fra starten og til i dag mere end 25 år senere.

Birgit bisættes fra Jægersborg Kirke torsdag d. 4. juni kl. 14.00.

Hvis du har mulighed for at være tilstede, så vil det være en god gestus overfor en trofast budoka gennem mange år.

Æret være hendes minde!

På klubbens og bestyrelsens vegne,

Christian Bjerre Nielsen
Kasserer